Længstlevende arver mest muligt: 7/8-modellen forklaret

Uden testamente arver ægtefællen halvdelen

Efter § 9, stk. 1 arver en ægtefælle halvdelen af boet, når der er børn (livsarvinger). Den anden halvdel deles mellem børnene efter § 1. Det lyder ligeværdigt, men i praksis kan det betyde, at den efterlevende ægtefælle må sælge den fælles bolig eller udbetale børnene deres arv kontant, selvom vedkommende stadig skal bo videre i huset.

Eksempel uden testamente

Et ægtepar med to fælles børn har et bo på 4.000.000 kr. Uden testamente arver ægtefællen 2.000.000 kr, og de to børn deler den anden halvdel: 1.000.000 kr hver.

7/8-modellen er den lovlige grænse for ægtefællens andel

Tvangsarven sætter grænsen for, hvor lidt børnene kan nøjes med. § 5, stk. 1 giver hvert barn krav på en fjerdedel af sin egen arvelod, og § 10 giver ægtefællen krav på en fjerdedel af sin egen arvelod. Lagt sammen bliver det en fjerdedel af hele boet: en ottendedel er børnenes tvangsarv, en ottendedel er ægtefællens tvangsarv. De resterende tre fjerdedele er friarv, som I frit kan fordele i et testamente. Testamenterer I hele friarven til den efterlevende, ender ægtefællen med sin egen tvangsarv, en ottendedel, plus hele friarven, tre fjerdedele, altså syv ottendedele af boet, mens børnene tilsammen får deres tvangsarv, en ottendedel.

Eksempel med 7/8-testamente

Samme ægtepar, samme bo på 4.000.000 kr, men nu med et testamente, der giver ægtefællen mest muligt. Ægtefællen arver 7/8 af boet: 3.500.000 kr. De to børn deler den resterende ottendedel, 500.000 kr, altså 250.000 kr hver.

Forskellen er markant, og den viser, hvorfor 7/8-modellen er så udbredt blandt gifte par med børn, der ønsker at sikre den efterlevendes økonomi, mens børnenes tvangsarv stadig respekteres fuldt ud.

7/8-modellen er den yderste grænse for, hvor meget I kan give ægtefællen ved testamente, men I behøver ikke gå hele vejen. Et testamente kan lige så vel fastsætte en anden fordeling inden for tvangsarvens grænser, for eksempel 60/40, eller en bestemt sum til hvert barn ved siden af ægtefællens andel. Baggrunden for, at mange alligevel vælger den fulde model, er ofte praktisk: den efterlevende ægtefælle skal typisk kunne blive boende i den fælles bolig og fortsætte hverdagen uændret, mens børnene i mange tilfælde klarer sig godt med en mindre arv, den dag den første forælder dør. Med 7/8-modellen udskydes hovedparten af formuen naturligt, til den efterlevende selv går bort, hvor børnene arver resten. Det kræver dog, at I aktivt tager stilling til det i et testamente, loven vælger det ikke for jer af sig selv.

Suppleringsarv beskytter ægtefællen yderligere

Reducerer et testamente ægtefællens arv i forhold til, hvad loven ellers ville give, sikrer § 11, stk. 2 en mindstegrænse: ægtefællen kan kræve at blive suppleret op til 950.000 kr (2026-satsen), når egen boslod, særeje og udbetalinger fra pension og forsikring tælles med. Det bliver typisk kun relevant, hvis boet er lille i forhold til det beløb, eller hvis et testamente går den anden vej og begunstiger andre end ægtefællen.

Har ægtefællen for eksempel en boslod og en pensionsudbetaling, der tilsammen kun når 600.000 kr, og testamentet ellers ville have givet en mindre arv end det, kan suppleringsarven løfte den op til de 950.000 kr, uanset hvad testamentet i øvrigt siger om fordelingen mellem ægtefælle og børn. Reglen er en sikkerhedsgrænse, ikke noget, I selv skal regne ind i den daglige fordeling.

Særbørn ændrer ikke tvangsarven, men ændrer planlægningen

7/8-modellen forudsætter i sin enkleste form, at børnene er fælles. Har en eller begge af jer børn fra et tidligere forhold, gælder tvangsarven stadig fuldt ud for hvert enkelt barn, uafhængigt af, hvem det er barn af, men familien har ofte andre interesser i, hvordan resten af boet fordeles mellem den nye ægtefælle og hver forælders egne børn. Se Dine, mine og vores børn for, hvordan I planlægger, når det er en sammenbragt familie, ikke kun et ægtepar med fælles børn.

Sådan sætter I 7/8-modellen op

1. Beslut, om I vil give ægtefællen den fulde friarv, syv ottendedele, eller en mindre andel.
2. Skriv fordelingen som et gensidigt testamente, så begge parters ønsker står i samme dokument.
3. Regn efter, at børnenes andel mindst dækker deres samlede tvangsarv, en ottendedel af boet.
4. Tag stilling til suppleringsarven, hvis boet er lille i forhold til 950.000 kr.
5. Book notar, eller find vidner, og underskriv testamentet sammen.

Har I børn sammen og ønsker den efterlevende sikret bedst muligt, er gift med børn situationen, der matcher jeres familie. Testariums guide sætter 7/8-modellen, eller en anden fordeling, op som en del af det gensidige testamente, regner tvangsarven og suppleringsarven ud for jer undervejs, og markerer, hvor loftet på 1.580.000 kr pr. barn kommer i spil, hvis boet er stort nok til det. Start jeres testamente – 549 kr.