Dine, mine og vores børn
Dine, mine og vores børn: sådan undgår I konflikter
I sammenbragte familier arver stedbørn ikke automatisk. Se hvordan tvangsarv og uskiftet bo virker, når det er dine, mine og vores børn.
Kort svar
Har I en sammenbragt familie med dine, mine og vores børn, arver stedbørn ikke automatisk, uanset hvor længe I har boet sammen som familie. Kun jeres fælles børn og eventuelt adopterede børn er omfattet af arveloven, og et testamente er den eneste måde at ændre det på.
I denne artikel
Stedbørn er ikke arvinger efter loven
Arvelovens arveklasser omfatter børn, det vil sige biologiske og adopterede børn. Et stedbarn, som du måske har opdraget i femten år, er ikke automatisk omfattet, medmindre du har adopteret barnet eller udtrykkeligt navngiver det i et testamente. Det gælder, uanset hvor tæt relationen er, og uanset hvor mange år I har boet sammen som familie.
Eksempel
En kvinde har et barn fra et tidligere forhold, og hendes nye mand har to børn fra sit tidligere forhold. Sammen har de ét fælles barn. Dør manden uden testamente, arver kun hans to egne børn og det fælles barn. Konens barn fra det første forhold arver intet fra ham, selvom hun har boet sammen med ham i mange år, og han måske har fungeret som den eneste far, barnet har kendt.
Den eneste vej uden om testamentet er en formel adoption, som giver stedbarnet fuld arveret på lige fod med et biologisk barn, men det er en anden og langt mere vidtgående beslutning end at skrive et testamente, og den kræver samtykke fra den anden biologiske forælder. De fleste sammenbragte familier løser det i stedet gennem testamentet.
Tvangsarven følger hver forælder for sig
Tvangsarven i § 5, stk. 1 gælder ens for alle jeres respektive børn, uanset om de er "dine", "mine" eller "vores", men kun fra den forælder, barnet juridisk nedstammer fra eller er adopteret af. I kan derfor ikke automatisk udligne mellem stedbørn og egne børn uden at tage aktivt stilling til det i testamentet, loven gør det ikke for jer. Har I hver især to eller tre børn fra tidligere forhold og et fælles barn oveni, kan det se ud som en enkel deling, men hvert barn har kun tvangsarv efter sin egen forælder, aldrig efter stedforælderen, og friarven er den eneste plads, hvor I kan rette op på skævheder mellem børnene.
Regneeksempel
En mand med to egne børn og et bo på 3.000.000 kr ønsker, at hans stedbarn skal arve på lige fod med hans egne to børn. Uden testamente er det slet ikke muligt, stedbarnet arver intet fra ham. De to børns tvangsarv er tilsammen en fjerdedel af hans bo, 750.000 kr. Med et testamente kan han testamentere af den resterende friarv, tre fjerdedele, 2.250.000 kr, til stedbarnet, for eksempel så alle tre børn ender med lige store andele af hans del af boet: 1.000.000 kr hver.
Uskiftet bo kræver særbørns samtykke
Ønsker den efterlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo, det vil sige blive boende i det udelte bo uden at skifte med det samme, kræver det som udgangspunkt, at eventuelle særbørn, børn fra et tidligere forhold, som ikke er den efterlevendes egne, giver skriftligt forhåndssamtykke. Er et særbarn mindreårigt, kan barnet ikke selv give dette samtykke, og familien må finde en anden løsning, typisk at boet skiftes delvist med det samme for særbarnets vedkommende. Emnet er uddybet i Uskiftet bo med særbørn: forhåndssamtykke.
I en sammenbragt familie er det især denne regel, der overrasker: uden samtykke fra myndige særbørn kan den efterlevende ikke bare fortsætte, som om intet var hændt, selvom parret har boet sammen i årtier og opfattet formuen som fælles.
Boligen kræver egen stilling, uanset arven
Ejer den ene af jer boligen alene, og har den anden børn fra et tidligere forhold, opstår der ofte et sammenstød mellem ønsket om, at den efterlevende ægtefælle skal kunne blive boende, og børnenes ret til deres tvangsarv. Et testamente kan give den efterlevende en brugsret til boligen, mens de øvrige aktiver i stedet dækker børnenes tvangsarv, så ingen skal tvinges til et salg for at kunne udbetale arven. Det kræver, at boets sammensætning, ikke kun dets samlede værdi, tænkes igennem, når testamentet skrives.
Sådan planlægger I en sammenbragt familie
- Beslut, om stedbørn skal ligestilles med jeres egne børn, og i så fald med hvor stor en andel af friarven.
- Regn hvert barns tvangsarv ud for sig, den følger kun den biologiske eller adoptive forælder, ikke stedforælderen.
- Tag stilling til boligen, hvis den efterlevende skal blive boende, mens børn fra tidligere forhold også er arvinger.
- Afklar, om uskiftet bo er en mulighed, og indhent skriftligt forhåndssamtykke fra eventuelle myndige særbørn.
- Skriv hver forælders testamente for sig, da man kun kan testamentere over egne aktiver og kun har tvangsarvepligt over for egne børn.
- Brug jurist-chatten, hvis der er flere særbørn, uenighed om boligen, eller tvivl om et samtykke. Den er med i prisen.
Sammenbragte familier er samlet på dine, mine og vores børn, med arveberegneren og de klausuler, der oftest gør en forskel her, uskiftet bo, forhåndssamtykke og en klar fordeling af friarven. Testariums guide bygger et testamente, der navngiver hvert barn og deres andel præcist, tager stilling til boligen og forhåndssamtykket undervejs, i stedet for at overlade det til arvelovens standardfordeling. Start jeres testamente – 549 kr.
Dit testamente, skrevet på ti minutter
549 kr Én gang. Intet abonnement.
En jurist læser dit testamente igennem, før du får det.
Start dit testamente549 kr Én gang
Start dit testamenteLæs videre
Arv til stedbørn
Et stedbarn arver ikke automatisk efter loven, heller ikke en lille del. Se hvordan et testamente giver stedbarnet ret til at arve.
Dine, mine og vores børnSeniorbryllup og arv
Flere gifter sig sent i livet, ofte med børn fra tidligere forhold hver især. Se hvorfor det gør arven mere kompleks, og hvordan et testamente balancerer den.
Dine, mine og vores børnUskiftet bo med særbørn: forhåndssamtykke
Vil den efterlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo, skal særbørn give skriftligt forhåndssamtykke. Se reglerne og konsekvenserne her.
Relateret situation
Dine, mine og vores børn
Et testamente kan behandle jeres børn ens, uden det er givet af sig selv.