Lav jeres samejeoverenskomst
I skriver ned, hvem der ejer hvor meget af boligen, hvem der har betalt hvad, og hvad der sker, hvis I går fra hinanden, eller hvis en af jer dør. Vi skriver aftalen, og I skriver begge under.
249 kr + 1.850 kr. til staten, hvis I tinglyser den
Det får I
I svarer på spørgsmålene, og vi skriver aftalen: jeres ejerandele, hvem der har betalt hvad, hvordan I deler udgifterne, og hvad der sker, hvis I går fra hinanden, hvis en af jer vil sælge, eller hvis en af jer dør. Skriv til os i chatten, hvis I går i stå. Vil I have personlig rådgivning, kan I købe en Juristsamtale.
Det gør I selv
I printer aftalen og skriver begge under. Vil I have, at den også gælder, hvis en af jer sælger sin andel, tinglyser I den på tinglysning.dk med hver jeres MitID og betaler 1.850 kr. til staten.
Sådan bliver aftalen gyldig
Læs den igennem sammen
Begge skal være enige om hver bestemmelse.
Print aftalen, og skriv begge under med dato
I skal ikke have vidner eller en notar. Når I begge har skrevet under, gælder aftalen mellem jer.
Gem hver jeres eksemplar
Print to, og skriv under på begge, så I har hver sin original.
Tinglys den på tinglysning.dk
Log ind med MitID, og vælg »Ny anmeldelse«. Find boligen under »Fast ejendom«. Vælg kategorien »Servitut« og dokumenttypen »Samejeoverenskomst«, og sæt teksten ind. Under »Roller og underskriftsmetode« tilføjer I jer begge som påtaleberettigede.
Skriv begge under med MitID, og betal 1.850 kr. til staten
Pengene går ikke til os. Teksten kan alle læse i tingbogen, så sæt kun det ind, I vil have stående der.
Husk testamentet
Samlevere arver ikke hinanden uden et testamente. Aftalen giver kun ret til at købe den andens andel.
Ændrer I ejerandelene, laver I en ny aftale
Den nye skal I også begge skrive under.