Lån jeres barn penge uden renter
Et rentefrit lån i familien, skrevet, så Skattestyrelsen kan se, at det er et lån og ikke en gave. Vil I nedskrive gælden hvert år, laver I et gavebrev, når I er klar.
199 kr
Det får I
Et gældsbrev på et rentefrit lån, som långiver kan kræve betalt tilbage med 14 dages varsel. Sådan et lån i familien giver ikke skat eller afgift for låntager. Vil I nedskrive gælden, laver I hvert år et gavebrev her for 79 kr. med lånets oplysninger udfyldt. Skriv til os i chatten, hvis I går i stå. Vil I have personlig rådgivning, kan I købe en Juristsamtale.
Det gør I selv
I printer gældsbrevet, og låntager og långiver skriver under. Långiver overfører pengene og gemmer originalen. Nedskrivningen bestemmer I hvert år for sig, inden for det afgiftsfrie beløb for gaver.
Sådan bruger I gældsbrevet
Print gældsbrevet
Print to eksemplarer, et til långiver og et til låntager.
Skriv under
Låntager og långiver skriver under og sætter dato på. Er I to på en side, skriver begge under.
Lad to vidner skrive under
Vidnerne skal være fyldt 18 år og må gerne være naboer eller kolleger. De skriver navn og adresse med blokbogstaver.
Overfør pengene
Overfør beløbet fra långivers konto til låntagers, og skriv »Lån ifølge gældsbrev« i teksten. Så kan overførslen ikke forveksles med en gave.
Långiver gemmer originalen
Låntager får en kopi. Lånet skal ikke anmeldes til Skattestyrelsen.
Nedskriv gælden med et gavebrev, når I vil
Hvert år kan hver långiver eftergive op til det afgiftsfrie beløb for gaver til låntager. Det skal ske med et nyt gavebrev, som I begge skriver under, når I beslutter det, og ikke på forhånd. Lav det her på siden, når I er klar.