Lav jeres ægtepagt med særeje
Med særeje bestemmer I, hvad der forbliver hvert jeres, hvis I bliver skilt, eller når en af jer dør. Vi skriver ægtepagten, og I skriver under og tinglyser den på tinglysning.dk.
449 kr + 1.850 kr. til staten ved tinglysning
Skilsmissesæreje
Særejet gælder kun, hvis I bliver skilt. Dør en af jer, deles alt som normalt, og den længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Kombinationssæreje
Særeje, hvis I bliver skilt. Dør en af jer, bliver den længstlevendes særeje helt den længstlevendes, mens afdødes deles. Det er den form, de fleste vælger.
Fuldstændigt særeje
Særejet gælder altid, både ved skilsmisse og når en af jer dør. Har I særbørn, afgør et testamente, hvad den længstlevende får.
Hele formuen eller bestemte ting
Særejet kan gælde alt, hvad I ejer, eller kun bestemte ting, fx et hus eller en virksomhed, en af jer havde med ind i ægteskabet. Renter og overskud kan følge med.
Sådan bliver ægtepagten gyldig
Læs den igennem sammen
Begge skal være enige om hver bestemmelse.
Den ene af jer opretter anmeldelsen
Log ind på tinglysning.dk med MitID, vælg at tinglyse en ægtepagt i Personbogen, skriv jer begge ind som parter, og sæt teksten ind.
I skriver begge under, hver med jeres eget MitID
Bruger I det samme MitID to gange, bliver ægtepagten afvist.
Den, der anmelder, betaler 1.850 kr. i tinglysningsafgift til staten og sender anmeldelsen
Pengene går ikke til os.
Når den er tinglyst, gælder den
I får besked, og I kan altid se den på tinglysning.dk. Bliver den afvist, så skriv til os i chatten med afvisningen.
Skal I først giftes, gælder den fra brylluppet
Husk testamentet
Har I fuldstændigt særeje eller særbørn, afgør et testamente, hvad den længstlevende får af særejet.